SÆRLIGE BEHOV

Indledning

Særlige helbredsmæssige hensyn - Tilgængelighed

MSC Cruises og dets personale har altid været opmærksomme på sine gæsters behov, og vi stræber altid efter at tilbyde den bedste service, der overholder internationale standarder for tilgængelighed.
Der findes oplysninger om den bistand, der tilbydes ombord samt ved vores havneterminaler i dette afsnit, i de almindelige bookingbetingelser, i transportbetingelserne og i de praktiske oplysninger på MSC Cruises' officielle hjemmeside.
Indledning

Helbredsmæssige behov

FAQ

Spørgsmål

    • Kan en passager med synshandicap rejse alene?

      Ja, hvis denne person er helt uafhængig. Ellers skal vedkommende rejse med en omsorgsperson, der kan yde den nødvendige assistance, eller med en førerhund, der har den nødvendige træning.

    • Kan jeg rejse med min førerhund?

      Certificerede førerhunde med den nødvendige træning tillades altid ombord, forudsat at de er ved godt helbred og har al den nødvendige dokumentation til at få adgang til de fremmede lande, der besøges under krydstogtet. Gæsterne oplyses på forhånd om indkvartering af hunden, de tilgængelige faciliteter samt procedurerne ved ombordstigning og landgang. Hver gæst er selv ansvarlig (med hjælp fra deres omsorgsperson, hvis relevant) for omsorg, fodring og generel pleje af hunden.

    • Findes der skiltning for passagerer med synshandicap?

      Alle vores skibe har skiltning med blindskrift i fællesområderne, elevatorerne og ved indgangen til kahytterne. Der er også et lydsystem i elevatorerne på skibene i Fantasia- og Musica-klasserne, som annoncerer hver etage på engelsk.

    • Kan en passager med hørehandicap rejse alene?

      Ja, hvis de er delvist hørehæmmede, og hvis der er et TDD-systemsæt installeret i deres kahyt, som indeholder lys- og vibrationsapparater, en teksttelefon og et analogt vækkeur. Ellers skal de rejse med en omsorgsperson. Der tilbydes et begrænset antal af dette udstyr ombord på alle skibe, og man skal anmode om et ved reservation.

    • Kan jeg rejse, hvis jeg er gravid?

      Ja, hvis du ikke når eller overskrider 24 ugers graviditet under rejsen. Uanset hvor langt man er henne i graviditeten, er det tilrådeligt at konsultere en læge, inden man tager på et krydstogt. Lægen vil være i stand til at fastslå, om man er egnet til at rejse.

    • Hvad er MSC Cruises politik for rejser til regioner, hvor zika-virus forekommer?

      Sundhedsmyndigheder verden over fraråder kvinder, som er - eller prøver at blive gravide - og deres partnere mod at rejse til områder, hvor Zika-virussen forekommer.

      Derfor tilbyder MSC Cruises gravide gæster og deres medrejsende i samme kahyt mulighed for at afbestille sit krydstogt i disse områder, uden omkostning, alternativt at booke rejsen om og vælge en anden af de mange destinationer, hvor MSC Cruises er aktive. Krydstogtet skal gennemføres inden for 24 måneder fra ombestillingen er foretaget. Om- og afbestilling i henhold til disse betingelser kræver svangerskabsattest fra lægen. Omkostningsfri om- og afbestilling reguleres i henhold til vores bestillingsbetingelser. 

      Gæster, som vil have mere information om Zika-virussen, kan kontakte deres praktiserende læge eller besøge CDC’s websted: 
      http://www.cdc.gov/zika/  
      http://www.cdc.gov/zika/hc-providers/pregnant-woman.html  
      http://www.cdc.gov/media/releases/2016/p0801-zika-travel-guidance.html

    • Kan jeg få dialysebehandling ombord?

      Peritonealdialyse kan udføres på skibets egen lægeklinik, hvis gæsten medbringer alle de nødvendige lægemidler og udstyr. Udstyr og maskiner til hæmodialysebehandling findes udelukkende ombord på visse ruter. For flere oplysninger om denne service bedes du kontakte dit rejsebureau.

    • Tilbyder MSC Cruises assistance og underholdning til børn med handicap?

      Børn med handicap har almindelig adgang til alle tjenester og faciliteter ombord. Selvom underholdningspersonalet ikke tilbyder børnepasning, har de fået træning i en bred vifte af underholdning, der specielt henvender sig til børn. Alle børn, herunder dem med særlige behov, tildeles et bestemt underholdningsområde, afhængigt af deres alder. Hvis det bliver nødvendigt, kan børn og unge med særlige behov placeres med en yngre aldersgruppe (efter aftale med deres forældre), eller også kan de deltage i bestemte aktiviteter sammen med deres forældre. Hvis det bliver nødvendigt, eller i nødstilfælde, får forældrene straks besked, muligvis via en personsøger.

    • Tilbydes der særlige menuer til passagerer med cøliaki eller madallergi/fødevareintolerance?

      Gæster med fødevareintolerance og/eller allergier bedes benytte Formularen til særlige behov til at oplyse MSC Cruises om deres behov, og bekræfte deres behov i receptionen og/eller hos Maître d'Hôtel efter de stiger ombord. MSC Splendida, MSC Fantasia, MSC Magnifica, MSC Musica, MSC Orchestra, MSC Poesia og MSC Divina på Middelhavsruterne og de nordeuropæiske ruter er alle certificerede af Den Italienske Cøliakiforening (AIC) i tilberedning og servering af glutenfri retter. (MSC Preziosa begynder certificeringsprocessen umiddelbart efter dets lancering, hvilket forventes at tage omkring tre måneder). Alle skibe har et begrænset udvalg af færdigpakkede glutenfri produkter ombord. Hvis personalet ombord informeres på forhånd, hjælper de gerne gæsterne med at vælge måltider, så de undgår fødevarer eller ingredienser, der kan forårsage en allergisk reaktion.

    • Må jeg medbringe mad og drikke ombord?

      Mad og drikke må kun medbringes ombord af helbredsmæssige årsager. Ellers konfiskeres de ved indtjekning og tilbageleveres ved krydstogtets afslutning.

    • Må jeg medbringe medicin ombord?

      Ja. Medicinen bør medbringes i bagagen, hvis muligt. Vi råder også vores gæster til at medbringe en liste over den medicin, de agter at bringe ombord, så det medicinske personale kan yde bistand, i tilfælde af en medicinsk nødsituation.