
Landet er omgivet af Det Caribiske Hav mod øst og Stillehavet mod vest. Hvor Det Caribiske Hav møder Yucatan-halvøen, er havene fyldt med koralrev og havets skabninger, charmerende søelefanter og imponerende gråhvaler, som hvert år yngler ud for Mexico.
Det omfattende øko-system kan også ses i landets flora og fauna. Mexico betragtes som et "megadiverst’ land og rummer jaguarer, bjørne, vaskebjørne og aber for blot at nævne nogle få af landets vildtlevende dyr foruden mange hvalarter, delfiner, sæler og søløver.
Ud over landets righoldige natur har Mexico en storslået oldtidshistorie, der går helt tilbage til Azteker- og Maya-perioderne i år 300 f.Kr. Også det mexikanske køkken er berømt over hele verden, og snacks og retter som tortillas og guacamole, burritos og nachos, refried beans og salsa, ceviche og chili gør det svært at vente til frokosttid med at besøge den nærmeste restaurant.
MSC's krydstogtskibe sejler til Mexico på vores Caribien-krydstogtrejseruter, og skibene lægger til i den travle havn i byen Playa del Carmen på den caribiske kyst. Her, som alle andre steder, er det gængse sprog spansk, og hvis du vil købe souvenirs og gå lidt på shopping er den nationale valuta peso, selv om der også mange steder tages imod US-dollars.