
Malta ligger tæt på Sicilien, nordøst for Tunesien med Gibraltar mod vest. De lokale indbyggere taler maltesisk og engelsk og øen har en rig historie med forskellige magter, der har regeret over øen.
Derudover har Malta en tradition for mystiske legender, som f.eks. den om Malteserfalken og Johannitter-ordenen, også kendt som Malteser-ridderne, der bærer sorte kapper med det hvide Malteserkors. Den fra filmen berømte Malteserfalk er i virkeligheden en vandrefalk, der nu er uddød på Malta, selv om den yngler andre steder.
Ud over disse spændende trækplastre er der også mange andre gode grunde til at MSC's krydstogtskibe sejler til denne smukke ø. Herlige strande med krystalklart vand, forrevne klipper og historiske ruiner er bare nogle af de ting, vi kan føre dig til, når du benytter dig af en af vores endagsturpakker.
Vores krydstogtskibe lægger til i Maltas betagende hovedstad, La Valletta, og denne by er med sin elegante barokarkitektur ligeledes optaget på UNESCO's verdensarvliste og er med sine mange mindesmærker næsten et "friluftsmuseum". Tag en spadseretur mellem byens elegante pladser, slap af med en kop kaffe på en af de mange mondæne cafeer eller gå på indkøb (den lokale valuta er euro) efter souvenirs fra din ferie, f.eks. kniplinger og de traditionelle filigransmykker.
Vi tilbyder dig det bedste af de berømte seværdigheder som f.eks. Grandmaster’s Palace og Caravaggio’s makabre mesterværk, der findes i St John’s Co-Cathedral.