Udflugtsprogrammerne er med forbehold for ændringer, der kan opstå som følge af ændringer og uforudsete hændelser uden for MSC Cruises’ kontrol. Dette gælder også for udflugter, der allerede er betalt for.
Priserne er med forbehold for ændringer, der kan opstå som følge af ændringer og uforudsete hændelser uden for MSC Cruises’ kontrol.
Der er forskellige priser for voksne og børn.
For destinationer i Middelhavet, Nordeuropa og alle europeiske destinationer på transatlantiske krydstogter er aldersgrænsen for børn 2-13 år.
For destinasjoner i Caribien, Sydamerika, Sydafrika og Nordamerika er aldersgrænsen for børn 2-11 år.
Du finder en vejledning om priserne under Udflugter på websiden.
Udflugter gennemføres, hvis deltagerantallet opfylder minimumskravet. Hvis dette ikke er tilfældet, kan udflugten blive aflyst, og gebyret tilbagebetales i så fald til deltagerne. For visse udflugter kan der endvidere være et maksimalt deltagerantal.
MSC Cruises er ikke ansvarlig for ændringer i programmet, der måtte opstå på grund af fx lokale helligdage, dage, hvor udflugtsmål er lukket på grund af andre årsager, og/eller hvis lokale arrangementer medfører, at det oprindelige udflugtsprogram må begrænses helt eller delvist. Programmer og tidspunkter bekræftes om bord på skibet under krydstogtet.
Deltagerne bedes være iført passende tøj ved besøg på religiøse steder.
Udflugter, der omfatter besøg på arkæologiske steder, lange gåture eller vandringer i terrænet, kan være uegnede for personer med funktionshandicap, eller som er gangbesværede. Deltagerne kan på visse udflugter, mod gebyr, tilbydes egnet transport for at kunne deltage. Tal med udflugtskontoret inden booking om, hvilke muligheder der findes på de enkelte udflugter.
Til strandudflugter anbefales det at medbringe badetøj og håndklæde.
En del arkæologiske seværdigheder opkræver et ekstra gebyr for video- og fotooptagelser. Dette gebyr er ikke inkluderet i udflugtsprisen. Du kan få yderligere information om bord.