Vejret i dag
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
Strenghed og elegance under en stjerneklar himmel
Fra et MSC-skib i Omanbugten kan du se den store by, Khor Fakkan (eller Khawr Fakkan), der spreder sig rundt om en fantastisk bugt, en af de smukkeste i De Forenede Arabiske Emirater. Havnen, hvor dit krydstogtsskib ligger for anker, er en del af det sprut-frie og ultrakonservative Sharjah- emirat, og har ikke oplevet den stigning i turisme, som dens placering ellers antyder.
Det er dog et behageligt sted til en kort krydstogtsudflugt med en flot kystvej, hvor du finder et fiskemarked, en fristende strandstrækning (selvom konservativt badetøj anbefales, da dette er Sharjah) og udsigt over et populært dykkersted, Sharq Island, der undertiden fejloversættes som det temmelig alarmerende “Shark Island (Hajøen)", selvom Sharq i virkeligheden blot er det arabiske ord for "øst".
Når du er i Khor Fakkan, bør du overveje en udflugt til Fujairah, som for nylig har oplevet et mindre boom, hovedsagelig på grund af den økonomiske udvikling i de omkringliggende emirater, især Dubai. Det er særligt fokuseret omkring byens enorme olieoptankningshavn - verdens tredjestørste efter Singapore og Rotterdam - i den sydlige ende af byen, hvilket er, hvor det meste af de Forenede Arabiske Emiraters olie eksporteres fra, da skibsfart, via byens placering på østkysten undgår en todages omvej rundt om spidsen af den arabiske halvø.
Ud for kysten er der normalt en flere kilometer lang kø af tankskibe, der venter på deres tur ved pumperne. Den vigtigste seværdighed i byen er den fotogene Fujairah-fæstningved Madhab Road i den nordlige udkant af byens centrum. Den stammer helt tilbage fra det sekstende århundrede og er den flotteste fæstning i De Forenede Arabiske Emirater, idet den sidder oven på en stor sokkel med høje, nøgne vægge, der stiger op i en smuk klynge af tårne og tinder, dramatisk indrammet af de blottede Hajar-bjerge.