Nyheder

NY OMBORD-OPLEVELSE: 'KELLY & KLOE ON BOARD'

07-10-2016

MSC Cruises annoncerede i dag yderligere en tilføjelse til deres familieorienterede tilbud, denne gang med en række nye sjove børneaktiviteter og en dertilhørende webserie, “Kelly & Kloe On Board”. Efter et skelsættende år med forbedringer og udvidelser af familieunderholdningen, vil den nye ombord-oplevelse underholde de yngste gæster med en webserie, så det sjove kan starte allerede inden krydstogtsferien begynder og fortsætte lang tid efter landgang.
 
“Vi er meget begejstrede for lanceringen af denne nye oplevelse for børn og deres familier, både ombord og på landjorden. Det er en tydelig manifestering af vores ønske om at give vores yngste gæster originale underholdningsprodukter på en unik og spændende måde”, forklarer Matteo Mancini, MSC Cruises’ direktør for børneunderholdning.
 
“Kelly & Kloe On Board”, som vil blive rullet ud i hele MSC Cruises’ flåde denne måned, fortæller historien om to piger – Kelly og Kloe – som bruger tid ombord på et MSC Cruises skib sammen med deres far, som er skibsfører. En dag, hvor pigerne ellers havde lovet ham at bruge eftermiddagen på at lave lektier i deres kahyt, tager de på eventyr med masser af sjov og ballade sammen med deres tålmodige og hårdtprøvede butler og to skibsmedarbejdere. På deres eventyr rundt på skibet, oplever de både magi, videospil, 4D-film, en vandrutsjebane, sport og dans – alt sammen med utallige kostumeskift.
 
Det fulde dagsprogram for børneunderholdningen, skabt ud fra “Kelly & Kloe”-historien, vil give børnene mulighed for at udforske skibet og selv lege ligesom “Kelly & Kloe”, så de kan opleve historiens magi blive til virkelighed. Med en dag spækket med syv forskellige aktiviteter, vil børnene kunne lære webseriens titelsang og den tilhørende danserutine, deltage i en selfie-konkurrence i udklædninger fra historien, og de får desuden mulighed for være kreative og skrive deres helt eget serieafsnit og digte videre på eventyret.
 
Den første sæson af webserien, som kan ses på MSC Cruises’ hjemmeside, består af fire afsnit på tre minutter, som børnene kan se, før de tager afsted på ferie, eller når de er kommet hjem igen – så de kan genopleve alt det sjove, de oplevede ombord. Webserien kan ses her: Kelly & Kloe.


De nye underholdningstilbud er udviklet af MSC Cruises’ underholdningsteam, i samarbejde med erfarne folk fra TV- og musicalverdenen, for også at give ”Kelly & Kloe”-figurernes historie liv ved hjælp af webserien.
 
NOTER FRA REDAKTØREN: ANDRE VIGTIGE FEATURES VED MSC CRUISES’ FAMILIETILBUD
MSC Cruises tilbyder allerede et rigt udbud af familieunderholdning i alle skibe, herunder et samarbejde med LEGO Group. Lego-oplevelsen ombord er en hel dag på alle krydstogtsrejseplaner, som er tilegnet sjove LEGO®-aktiviteter, og hvor højdepunktet er, at børnene modtager et Jr. LEGO® Mesterbygger Diplom. 


Andre nyligt lancerede børneaktiviteter er blandt andet sportsprogrammet, DOREBRO og en interaktiv madlavningstime, designet af Michelin-kokken, Carlo Cracco.


Der er desuden en række tilbud til spædbørn og småbørn, blandt andet Miniklubben, for børn under 3 år, og dedikeret børnepasning, så forældrene kan få frihed til at nyde skibet, velvidende at børnene er i hænderne på ansvarsfulde, erfarne og uddannede medarbejdere. Mange af disse tjenester tilbydes i samarbejde med Chicco® – et ledende babymærke på verdensplan, som er endnu en af MSC Cruises’ eksklusive partnere.


Herudover tilbyder MSC Cruises’ skibe det nyeste inden for sjove faciliteter ombord, som vandlande og pools, bowlingbaner og 4D biografer, såvel som spændende aktiviteter i land, udviklet med henblik på at tilfredsstille hele familiens behov.